Velkommen

Jeg hedder Camilla Thalbitzer. Jeg har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og er specialist i narrativ terapi.

Jeg tilbyder rådgivning, sparring og terapi – personligt og via Skype el. lign.

Læs mere her på sitet om, hvem jeg er og hvad jeg kan tilbyde.

Jeg henvender mig til alle, som kunne have brug for det, og jeg er åben overfor alle problemtyper.

Da jeg har boet 10 år i udlandet – i henholdsvis Istanbul, Geneve og Rom, tilbyder jeg også samtaler via Skype til danskere i udlandet.

Du kan få en 1/2 times gratis rådgivning til at starte med, for at du kan finde ud af, om du har lyst til at tale mere sammen med mig.

Læs mere her på sitet om, hvem jeg er og hvad jeg kan tilbyde.

 

 

 

 

Dansker i udlandet

 


Oplever du vanskeligheder i dit liv?

  • Føler du dig måske fastlåst?
  • Oplever du, at andre har svært ved at forstå det, du står med?
  • Og føler du dig alene?


Har du brug for at tale med én:

  • Der er kvalificeret til at hjælpe dig med at komme videre?
  • En med din egen kulturbaggrund?
  • En der ved, hvad det vil sige at bo eller opholde sig i udlandet?


Jeg henvender mig til alle danskere i udlandet, der kunne have brug for hjælp – uanset køn, alder, sted og situation. Jeg er desuden åben overfor alle problemtyper, hvad enten det drejer sig om at bo/opholde sig i udlandet, eller om det er noget mere personligt, man er ramt af. 

Det kan være at du er:

  • Udstationeret.
  • Gift med en udlænding.
  • Taget ud på egen hånd for at arbejde eller studere.
  • Pendler (mellem et arbejde i udlandet og familien hjemme i dk).
  • På studieudveksling.
  • På jordomrejse.
  • På aupair ordning.

     

Endelig hjælper jeg også danskere, der skal vende hjem til Danmark, eller som allerede er vendt hjem, og som finder omstillingen udfordrende.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Jeg tilbyder både rådgivning, sparring og terapi alt efter, hvad behovet er. Det er altid hjælpsomt at få et udefra blik på det, man står i. Det kan være, at du har brug for nogle kvalificerede råd eller for at få vendt det, du står i på en mere kvalificeret måde til at komme videre. Endelig kan det også være, at du har brug for et mere terapeutisk samtaleforløb med henblik på at skabe forandring og komme til at leve dit liv mere, som du gerne vil.

Jeg tilbyder altid en 1/2 times gratis rådgivning til at starte med, for at du kan finde ud af, om du har lyst til at tale mere sammen med mig.

Hvordan foregår det?

Samtalerne foregår via Skype, men det kan også gøres via FaceTime, WhatsApp eller andre medier. Foruden én til én samtaler, afholder jeg samtaler med par og familier. En samtale er typisk af 1 times varighed. Vi aftaler som regel vores første Skype-samtale via email, men du er også velkommen til at ringe til mig. Jeg er meget fleksibel i forhold samtaletidspunkter. Der kan være en tidsforskel, så det er også muligt at få en tid en aften eller i weekenden – dansk tid.

Hvis du på et tidspunkt er i dk, så er det også muligt at have samtaler hos mig i Hornbæk.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Camilla Thalbitzer (f. 1970). Jeg er uddannet cand.pæd.pæd.psych fra Aarhus Universitet og er specialist i narrativ terapi. Jeg har siden 2012 haft min praksis i Danmark. Forud har jeg boet i udlandet i 10 år i hhv. Istanbul, Geneve og Rom, hvor jeg har rådgivet personer i forhold til vanskeligheder i udelivet, såvel som mere personlige vanskeligheder. Min mand bor og arbejder fortsat i udlandet – pt. i Geneve, og rejser hjem til Danmark i weekender og ferier. Vi har to større børn i skolealderen.

Baggrunden for min opstart

Jeg har selv på et tidspunkt i min tid i udlandet oplevet at stå med problemer. Min oplevelse var, at det var svært for min familie og venner derhjemme, men også mine udlandske venner, at forstå det, jeg stod med. Jeg kom til at føle mig fastlåst og oplevede at stå meget alene. I den situation gjorde jeg forsøg på at trække på en professionel hjælp – i første omgang i det land jeg befandt mig i og senere i Danmark, men jeg fandt desværre hjælpen nytteløst. Jeg oplevede at mangle en forståelse og indsigt i enten min kulturbaggrund eller også i, hvad det vil sige at bo/opholde sig i udlandet. Jeg har siden da mødt andre danskere i udlandet, der har kunne nikke genkendende til min oplevelse, og jeg besluttede mig på den baggrund for at opstarte en rådgivning/sparring/samtaleterapi til danskere i udlandet.

Nogle anbefalinger

Lene 37 år. “Jeg bor i Kuala Lumpur. Min mand er udstationeret og har lange arbejdsdage. For mig var det et chok at skulle vænne sig til en ny kultur og en langtrukken hverdag som hjemmegående. Min familie og venner var på den anden side af kloden, og jeg følte mig meget ensom i denne nye fremmede situation. Jeg gik ind i mig selv, var deprimeret og en irritabel hustru. Derfor var det en kæmpe støtte at have samtaler med Camilla på dansk, en person med samme kultur og som selv har megen udlandserfaring at trække på. Jeg fik et skub til at komme videre i min hverdag, ud af min krise og få etableret en mening med livet under de nye rammer. Camilla er et lyttende menneske med stor forståelse for ens problemer. Samtidigt er hun god til at komme med konkrete forslag til, hvordan man atter kan få trivsel i dagligdagen og skabe glæde for sine medmennesker.”

Anders, 29 år. “Jeg flyttede til Bruxelles sammen med min kæreste for at arbejde efter endt studie. Vi havde været kærester gennem mange år, men efter en kort periode i Bruxelles holdt vores parforhold desværre ikke længere. Alle sagde til mig “du er jo ung endnu, og der er masser af andre fisk i vandet”. Men jeg følte mig alene, langt væk hjemmefra og mit fremtidsbillede var gået helt i stykker. Det var derfor rigtig rart, at jeg kunne have samtaler med Camilla, og jeg er kommet godt videre.”

Louise, 20 år. “Da jeg var aupair i USA sidste år, fik jeg pludselig noget angst. Jeg turde ikke gå nogen steder, og jeg blev mest muligt hjemme hos familien, som jeg boede hos. Familien havde rigtig svært ved at forstå det, og det hele blev bare værre og værre. Min mor havde hørt om Camilla, og jeg begyndte at have samtaler med hende på Skype. Det hjalp mig rigtig meget – jeg blev klogere på mig selv, og jeg endte med at have en sidste god tid i USA.”

Narrativ metode

– en hjælp til at leve dit liv mere, som du gerne vil leve det.

Noget af det jeg kan hjælpe med er at:

  • Få et nyt perspektiv på dit liv og din identitet.
  • Opdage oversete aspekter af din egen fortid og nutid.
  • Få et nyt forhold til forskellige livsmål og værdier, som du sætter højt.
  • Give ny mening til oplevelser i dit liv, som du ikke tidligere har forstået.
  • Begynde at tage skridt i dit eget liv, som du ikke har overvejet tidligere.
  • Tænke ud over de rutinemæssige tankebaner.

 

Jeg arbejder i min rådgivning, sparring og terapi ud fra et narrativt idégrundlag inden for psykologien. Det vil også sige, at jeg i mit arbejde med klienter tager udgangspunkt i at der findes utallige historier, som et menneske kan fortælle om sit liv, og de historier som vi fortæller om os selv er med til at forme os. Men nogle af de historier, vi fortæller, kan også være med til at tage magten fra os og låse os fast i bestemte uhensigtsmæssige mønstre.

Igennem den narrative metode og terapiform forsøger jeg i fællesskab med dig at ”få øje på” oversete aspekter i din historie og skabe nogle mere nuancerede fortællinger, som giver dig nye perspektiver på dit liv, dig selv, andre eller din situation. I den sidste ende vil det også bidrage til, at du oplever at have fået magten over dit liv mere tilbage.

Om mig

Jeg hedder Camilla Thalbitzer (f. 1970). Jeg har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet (2010) og en 2-årig specialistuddannelse i Narrativ psykoterapi (2017) fra DISPUK i Snekkersten. Foruden at have min egen praksis, hvor jeg har samtaler med både personer herhjemme og danskere i udlandet, arbejder jeg som frivillig rådgiver i Headspace/Helsingør, hvor unge tilbydes samtaler og samtaleforløb. Endvidere har jeg arbejdet i en årrække som frivillig i Samtalehuset/Snekkersten, der tilbyder unge længerevarende terapiforløb.

Jeg har et bredt erfaringsgrundlag, da jeg tidligere er uddannet pædagog og har arbejdet med både børn, unge og familier. Endvidere har jeg boet i udlandet igennem 10 år – i henholdsvis Istanbul, Geneve og Rom, og jeg har både i den tid og siden i egen praksis i Danmark haft samtaleforløb og rådgivet personer i forhold til problemer, der har forhindret dem i at leve på måder, som de gerne ville.

Jeg lever i et familieliv med to større børn i skolealderen og en mand, der pendler mellem Hornbæk og Geneve grundet hans arbejde. I min fritid bruger jeg tid på min familie og mine venskaber, jeg går lange ture med vores hund, jeg dyrker pilates, og så er jeg desuden glad for at læse, at lytte til musik og at rejse.

Anbefalinger

Priser

Enkeltpersoner

700 kr. pr. gang (1 time)

Par eller familier
900 kr. pr. gang (1,5 time)

Jeg tilbyder altid en 1/2 times gratis rådgivning til at starte med, for at du kan finde ud af, om du har lyst til at tale mere sammen. Dette kan gøres enten ved personligt fremmøde, telefonisk eller via Skype.

Betaling
Betaling sker typisk lige efter endt samtale og bedes overført til enten:

MobilePay
20440958

Bank
Reg 4201 Konto 4081055599

IBAN
DK0430004081055599

Kontakt

Psykologisk rådgivning v. Camilla Thalbitzer

Tel. +45 20440958

E-mail. mail@camillathalbitzer.dk